Et nyt år er begyndt og vi tager hul på nye kortudfordringer. Heidi Clausen er den kreative kortudfordrer hos Scrapsisters.dk Hver måned kommer der en spændende udfordring.
Februar udfordring
I denne måned har vi jo Valentines dag, som mange har taget til sig.
Eller måske er der én der har brug for en sød lille opmuntring og et kærligt ord.
Den første udfordring vil tage udgangspunkt i disse billeder.
Brug billederne som inspiration til dit kort. Det kan være farverne, motivet, stemningen eller hvad du nu falder for ved billederne. Det er op til dig. Der er fri fortolkning. Det behøver ikke være til valentines.
Brug venligst: en rød farve et tydeligt sted på dit kort!
Du kan finde lidt inspiration i denne artikel ’del din kærlighed’ http://www.scrapsisters.dk/magasin/index.php/component/content/article/67-dette-nummer/416-del-din-kaerlighed
Dit/dine bidrag skal være uploaded i galleriet i kategorien Kreativ kortudfordring
senest den 24. februar kl. 23.59, for at deltage i lodtrækningen
Regler:
Denne udfordring vil blive afgjort ved lodtrækning.
Du må deltage med op til tre bidrag, som hver giver et lod i lodtrækningen.
Du må gerne vise dit kort på din blog eller lignende, men det må ikke være offentliggjort før!
Vær opmærksom på tidsfristerne for uploading i galleriet. Bidrag som uploades for sent, deltager ikke i lodtrækningen.
Hver måned vil der være en ’brug venligst…’ (fx. bånd, doodeling) ting, som skal være med, for at kortet kan godkendes.
Brug meget gerne søgefunktionen på magasinet, hvis du støder på et ord eller en teknik i udfordringerne, som du ikke kender. Du vil ofte kunne finde svar på dine spørgsmål i vores artikeldatabase
Udfordringerne er for alle, både nybegyndere og øvede kortmagere. De vil variere i stil, teknikker, farver og andre sjove indslag.
Præmierne til begge udfordringer er sponseret af Scrapsisters.dk
Vi glæder os til at se rigtig mange flotte bidrag i galleriet.