Scrapsisters har efterhånden afholdt en del online kurser i alt fra minialbums til nybegynderkurser. Vi synes det er rigtig sjovt, og en nem måde at lære på.

Lige nu har vi et online kursus hvor vi skal lave layouts i mixed media, altså et layout med masser af teknikker med forskellige medier som maling, mist og modeling paste. Det er rigtig sjovt. Det er virkelig nemt at tilmelde sig og deltage i. Vi arbejder lige nu på at få en bestillingsside op at stå, så det går endnu hurtigere. Men indtil den er gennemtestet kan du sende en mail til: info@scrapsisters.dk med dit brugernavn til Scrapsisters Forum. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du registrere dig her
Du får så en mail retur med betalingsoplysninger, når der er betalt lukker jeg dig ind på kursussiden, der nærmest er en udvidelse af forummet. Du møder dette syn:

Nu kan du bare gå i gang. Vi har både hyggesnak, galleri og spørgsmålstråd. Det fungere helt som forummet ellers gør, det er bare et lukket område, hvor du, underviserne og dine medkursister kan se med.

Jeg vil i dag vise jer et af de layouts, der bliver gennemgået på “Mix it up” kurset.

Du kan se meget mere til dette og 19 andre layouts på vores online kursus.

• Et online kursus er godt, fordi du kan sidde derhjemme, hvor du har alle dine materialer til rådighed.
• Du kan gå til og fra som du har lyst og deltage i dit eget tempo. Kurset forsvinder ikke.
• Der er super gode nærbilleder af alle designs, så du nemt kan se, hvad der er gjort. Der er også forklaringer og du kan altid stille spørgsmål.
• Du er i et lukket forum med andre, der interesserer sig for netop det du også gør. Vi er alle papirnørder.
• Der er som regel en eksklusiv konkurrence, hvor du kan vinde en dejlig præmie.
• Det er en billig og sjov måde at tage et kursus på.
• Hvis du mangler det sociale, så aftal med et par veninder at i mødes en gang om ugen og laver kurset sammen.
• Du kan deltage uanset, hvor i landet du bor.

Jeg håber det giver svar på nogle af de spørgsmål du har om det at deltage på et online kursus.

Min tilgang til Project Life

Af Trine Brandt-Lassen

Hvorfor Project Life?

Jeg hørte om Project Life for et par år siden, men dengang fangede projektet mig slet ikke. Jeg syntes siderne var både rodede og grimme. Men i 2011 blev jeg betaget af Project Life, mere specifikt af Marcy Penners simple stil.  Ideen om hvad jeg kunne med projektet begyndte at tiltale mig, fordi det gav mig et sted at placere mine mange hverdagsfotos (som ikke ligefrem var layout-potentiale) og opbevare de ting fra mit liv, som jeg gemte i skotøjsæsker. Sidstnævnte har jeg mange af fyldt med alverdens mindeværdige  invitationer, billetter, brochurer osv.

Jeg har altid været betaget af at dokumentere livet i fotos og ord, helt tilbage fra jeg som barn bladrede i min farmors gamle fotoalbum. Jeg elsker hvordan familiefotos viser menneskers ændring over tid, men også tit dokumenterer ændring i madvaner, tøj- og indretningssmag, da de ofte er taget til fester, hvor netop mad, borddækning og stuen er med på billedet. For mig er Project Life en fantastisk måde at dokumentere forandring over tid. Jeg synes det er sjovt at vide hvordan vi boede, hvilke bil vi kørte, hvad vi spiste og hvor vi handlede: Alle de små hverdagsting som udgør så meget mere af livet end de fester, højtider og begivenheder vi typisk fotograferer. Jeg ville elske at have haft fotos af min første computer, mit konfirmationsanlæg og den første mobiltelefon, hvordan mit værelse, stue og køkken ændrede sig over årtier. Og jeg kunne blive ved!

Men er det ikke lige gyldigt, tænker du måske? Jo, helt sikkert for de fleste, men ikke for mig. Og Project Life er MIT projekt. Et projekt som tager tid, også tid fra andre kreative projekter – og den tid tror jeg ikke du prioriteter, hvis du ikke brænder for din helt almindelige hverdag og lysten til at dokumentere den.

Pligt, lyst og om at komme langt bagud

Når man starter Project Life, er der tendens til at skulle være up to date hele tiden, have to sider pr. uge og ikke springer nogle uger over. Det stress som dette afføder ramte naturligvis også mig, jeg lagde projektet fra mig og pludselig var jeg 5 måneder bagud (jeg fik også lige en baby i mellemtiden og valgte at prioritet min tid med ham). Det var dog en rigtig god læreproces, som har dannet fundamentet for min tilgang til projektet og styrende for hvordan jeg laver mit Project Life i dag.

En af de ting jeg lærte var, at i takt med at jeg fik flere sider i mit album begyndte det pludseligt at være ligegyldigt om fotos var markeret med præcis dato, var fra marts eller april. Mit projekt skulle dokumentere 2012 og om 5 år ville de helt præcise datoer alligevel være mindre vigtige, når man så på året som helhed. Og skulle der mangle en uge hist og her, så gjorde det heller ikke noget: Der var stadig rigeligt med dokumenterede uger til at give et billede af vores liv netop dette år. Der er meget tid sparet ved ikke at notere datoer på alle fotos og stresse over tabte uger.

Jeg blev også bekræftet i at projektet var vigtigt for mig, og uden den motivation var jeg nok stoppet. Jeg havde for meget på hjerte til at give op, så at sige. Denne vigtighed hjalp mig helt sikkert til at få et mere afslappet forhold til hvad jeg skulle og burde, og jeg begyndte at indhente de mange tabte uger! Jeg investerede nogle aftentimer hist og pist til først at få uploaded fotos og sorteret på de enkelte uger. Dernæst nogle aftner til at få dem printet/bestilt. Og til sidst nogle aftner til at finde papir og journaling cards til fotolommerne. Det var en effektiv måde at arbejde på og i løbet af to uger var jeg opdateret på de tabte måneder og havde sat alle printede fotos i fotolommer og fyldt dem med papir og journaling cards. Det var ikke stressende, men snarere tilfredsstillende ’at være i gang igen’. Nu manglede jeg blot overskrifter, de små historier og lidt pynt. Og for en del uger mangler jeg stadig disse sidste ting, men fotos og post-it noter for hver uge gør det nemt at gøre det senere. Jeg kan godt leve med at jeg først får det færdig om et år eller at nogle uger måske aldrig bliver færdige. For mine fotos og gemte sager fortæller alligevel det meste i sig selv.

Det sidste jeg lærte er, at mine sider er lige så rodede/uoverskuelige som andres! Sådan er det nok bare med dette projekt, for der er mange fotos og informationer som øjet skal se på, modsat på et typisk layout. Men det gør ikke noget, for siderne giver mening for mig. Jeg skal ikke revolutionere noget designmæssigt med mit projekt, men har fokus på at få dokumenteret de små ting i hverdagen – og samtidig få brugt alverdens gamle papirrester og pynt, som har samlet støv.  Det er så tilfredsstillende, at skære et ark ældre papir op i 3×4 og 4×6 og endelig få det brugt!

Min proces fra foto til album

Jeg laver sjældent ting færdig med det samme: Det gælder både mine layouts og min Project Life. Jeg arbejder bedst (og mest effektivt) i etaper hvor jeg koncentrerer mig om én ting af gangen: først fotos, så papir, dernæst titel, pynt og til sidst journaling. Og der kan være dage eller uger imellem hver af disse ting.

I forhold til Project Life betyder det, at jeg ikke fungerer med at lave min uge færdig, lige når ugen er forbi. Jeg er (helt bevidst) nogle uger bagud hele tiden og samler til bunke, forstået på den måde, at jeg venter nogle uger med at uploade fotos til computeren, og derved printer for flere uger ad gangen frem for at printe flere gange. Det sidste år har jeg haft denne proces til at få mine sider færdige:

1. Jeg noterer så vidt muligt enten på en Post-It eller i Noter på min telefon, hvad der er sket i ugens løb. Hvis jeg glemmer det, så har jeg heldigvis mine fotos og kalenderaftaler til at hjælpe på hukommelsen! Jeg bruger også Noter på telefonen til at skrive vigtige citater fra min søn, mine tanker og andre ting jeg skal huske til journaling (jeg startede med en blok, men telefonen har jeg altid på mig, så det fungerer bedre). Er jeg langt bagud ser min mappe sådan ud, fyldt med Post-its:
2. Med nogle ugers mellemrum læser jeg billeder ind på computeren fra vores telefoner og kameraer. Jeg har et billedkartotek, hvor alle fotos sorteres efter måned, og specielt til Project Life har jeg en mappe fyldt med undermapper for hver uge. Jeg gennemgår mine fotos fra en given måned og kopierer de fotos jeg vil bruge i Project Life til mappen med det aktuelle ugenummer. Jeg tager rigtig mange fotos hver måned og har derfor behov for at frasortere de få fotos jeg vil printe! Ofte beslutter jeg allerede i denne proces hvilket design mine fotolommer skal have, så jeg kun printer det jeg skal bruge.
3. Jeg printer de fleste fotos selv. Hvis jeg er langt bagud bestiller jeg print af alle 10×15 fotos på nettet og printer resten selv. Jeg bruger Adobe Lightroom til at printe fotos på A4 fotopapir. Jeg redigerer meget sjældent mine fotos, men bruger dem som de er for at spare tid. Som hovedregel laver jeg alle kamera-fotos, så de fylder hele lommer (typisk 3×4 og 4×6) og har varierende størrelse på mine telefon-fotos (f.eks. 2×2, 3×3 ell. 4×4).
4. Næste skridt er at skære fotos ud og sætte i plastiklommerne. Det gør jeg også for flere uger ad gangen. Her er jeg i gang med at indhente 5 måneder i fotos:
5. Med alle fotos klar i fotolommerne, finder jeg journaling cards og papir som passer til fotos. En sjælden gang flytter jeg lidt rundt, kasserer foto og/eller printer et nyt ud, så det hele passer. Jeg sætter nogle fotos fast med washi-tape og finder noget passende pynt. Jeg pynter ikke mine sider ret meget, da jeg gerne vil have et album med fokus på mine fotos. Tiden er nu også vigtig her.
6. Typisk tager jeg derefter en stak bogstav klistermærker og stempler og skriver overskrifter på fotos og ting som skete. Denne proces er også for flere uger ad gangen, så mit hoved er tunet udelukkende ind på ’titler’.
7. Journaling er min store udfordring, så jeg skriver ofte hist og pist i albummet, når ånden kommer over mig eller som det absolut sidste inden ugen er færdig til at komme på bloggen. Jeg skriver det meste i hånden. Ikke fordi jeg kan lide min håndskrift, men simpelthen fordi det er det hurtigste. For variation bruger jeg nogle uger en skrivemaskine eller printer tekst ud fra computeren.

Det er fantastisk at se at så mange danske scrappere har taget Project Life til sig i år. Det er skønt at kunne inspirere og motivere hinanden, ikke mindst når det kommer til hvordan vi griber projektet an hver især. Jeg er sikker på at mit projekt nok skal udvikle sig i anderledes retninger med tiden, men det er også med til at gøre det spændende: at man kan gradbøje konceptet til at passe ens liv, lyst og evner.

********************

Vi takker Trine rigtig mange gange, fordi hun havde lyst til at dele sin personlige Project Life rejse med os. Husk at besøge Trine på hendes blog.

På Scrapsisters Forum har vi et board, der er dedikeret til Project Life. Kig forbi og del dine erfaringer, eller find ud af, hvordan du kommer i gang med Project Life.

Læs også denne artikel om Project Life

Nu hvor Scrapsisters har fødselsdag har vi pudset vores kortkundskaber af og lavet kort til enhver anledning. Ofte forbinder vi jo netop højtider og særlige begivenheder med kort og hilsner på papir.

Vi starter med et fødselsdagskort, som Heidi har lavet. Et rigtig lækkert kort med mist, stempler, stjerner og wood veneer.  

Heidi har virkelig formået at fange alle trends og placere dem på ét kort.

Kirsten har lavet dette kønne bryllupskort og det oser bare langt væk af romantik og bryllup med tyl og roser. Kanten på kortet er distresset og der er brugt masser af bling.

Andre gange skal vi jo nødvendigvis ikke fejre, men sende en hilsen til en ven, der har det dårligt. Jeanne har lavet dette trendy kort med splat og masser af lag-på-lag. Kortet får yderligere et lidt råt look med brugen af klips.

Karina har lavet dette kort i lækre lyserøde farver. Perfekt til når man skal byde en lille pige velkommen til verden. Der er brugt Spellbinders og et flot stempel.

Jeg har selv lavet et kort til min kortkasse. Jeg har lavet et kort, hvor der bare står Hugs på; så kan det bruges til flere forskellige anledninger.

Jeg har stemplet rammen og titlen og sat lidt sytråd bag.

Henriette har været rigtig aktiv og har lavet to lækre kort. Det første er et til bedstemor, hvor Henriette har brugt Thickers til titlen. Derudover har hun brugt sin Silhouette til at lave et flot gitter foran det søde, romantiske papir.

Henriette har også lavet dette skønne kort til den nye boligejer, hvor hun har haft fat i stemplerne.

Vi håber, at I er blevet inspireret til at lave en masse kort, mens vi venter på foråret rigtig er over os. Jeg glæder mig i hvert fald til at se en masse kort i galleriet.

Der findes stadig et hav af “rigtige” magasiner om Scrapbooking. Vi har samlet en lille oversigt til dig her. Det er de magasiner vi selv læser/har læst.

Jeg har skrevet oprindelseslandet på, generelt mener jeg ikke at det er det store problem, hvis du ikke er så god udi det franske eller svenske. Det er som med blogs, det er billederne, der er de vigtigste, og du får rigtig meget ud af at prøve dig frem, hvis du har lidt sprogkundskaber.

Jeg kan virkelig anbefale at du begiver dig udi magasin-verden, og især efter iPads og andre tablets er blevet populære, så er det dejligt at kunne have alle sine magasiner med til crops, i toget eller på toilettet

Creating Keepsakes (USA): http://www.creatingkeepsakes.com/index.html

Fås også som E-magasin

Jeg abonnerede på Creating Keepsakes for mange år siden, og det er rigtig godt som nybegynder, eller hvis du er til den klassiske Amerikanske scrapbooking. Det er med årerne blevet mere tyndt og trist, efter min mening. Det har haft en opblomstring, men der er desværre ikke så meget indhold længere. Det er meget de samme designere, der vises, og som sagt, samme stil. Men jeg tror de har en stor Amerikansk læserskare. Nu har jeg prøvet at købe det, så jeg kan læse det på min ipad, og det er et fint lille, billigt blad.

Scrapperin (Tysk): http://scrapperin.blogspot.dk/

Her har jeg hjemme. Det er et super fedt magasin, med fokus på trends og hotte upcomming designere. Der er en del polske designere, og de har en meget artsy stil. Det kan blive noget ensformigt, hvis man som jeg, bevæger sig over flere stilarter. Men det er et super flot magasin, der virkelig booster kreativiteten, og jeg finder meget inspiration. Selvom de er trendskabende, så er de så meget med på noderne, at det ikke bliver for gammelt så hurtigt, som andre magasiner gør.

Scrapbook Trends (USA): http://northridgepublishing.com/magazines/scrapbook-trends-magazine

Fås også digitalt.

Her får du næsten mere bog for pengene, men det er et lækkert magasin, til forholdsvis mange penge. Men det er også toppen af poppen der udstilles i magasinet her. Det er et blad med mange store og flotte billeder, og det er tydeligt at redaktionen lægger vægt på kvalitet. Det er meget amerikansk i sit udtryk, hvilket hos mig betyder klassisk scrapbooking.

Der findes også en udgave med kort og minialbum og til flere forskellige hobbies, der alle udgives med forskellige intervaller af Northrigde Publishing.

Entre ARTistes (Fransk): http://eshop.entreartistes.fr/

Et super fedt magasin, der virkelig arbejde for at fremme europæisk scrapbooking. Der er en del mixed media og artsy scrapbooking i magasinet.

Stampington (USA): http://www.stampington.com/magazines/index.php

Har et hav af magasiner i alle kreative afskygninger. Til papir hobby kan jeg anbefale Somerset Studio, Somerset Memories, Art journaling eller hvad med et helt magasin om kvinders studios? Det er en lidt speciel stil de har, en del vintage og artsy. Men magasinerne er alle helt fantastiske og kan klart anbefales. Nogle af de lidt ældre magasiner kan også købes digitalt.

Scrap 365 (Engelsk): http://scrap365mag.com/Default.aspx

Fås også digitalt.
Jeg er rigtig glad for dette magasin, de er farverige, har gode artikler og noget for enhver smag. Dog ikke ret meget vintage.

Inzpira Magazine (Svensk):

http://www.inzpira.se/

Dette magasin gik jeg udenom rigtig længe, fordi der ofte er vintage på forsiden, derfor tror jeg også at det er blevet populært i Danmark. Da jeg endelig fik magasinet hos www.hobbyboden.dk blev jeg ikke skuffet. Der er rigtig mange blandede stilarter i bladet, og det er virkelig et flot og lækkert blad. Det indeholder mixed media, altered art og nogle kort og noget scrapbooking og minialbums. Jhttp://www.scrapsisters.dk/magasinet/wp-admin/post.php?post=5465&action=edit&message=10eg tror det har en bred læserskare, fordi det er “nede-på-jorden” blad, et hvor alle kan være med, og jeg sidder med følelsen af at “det kan jeg også lave”. Det er et godt sted at starte, hvis du er kreativ med andet en kun scrapbooking. Der er gode og sjove artikler i. Det eksemplar som jeg har har en artikel om Operation Skriv Hjem og om Paverpol, som man kan lave skulpturer af. Inzpira laver også konkurrencer og du kan få dine egen designs i magasinet.

De næste er skrevet af Kirsten

Ett Trykk (Norsk): http://etttrykk.blogspot.dk/

Et Trykk henvender sig nok mest til dem der laver kort. Dermed ikke sagt at man ikke kan finde en masse inspiration til Layouts. Der er altid en masse spændende artikler og forskellige foldeteknikker, enten til kort eller æsker. Der er masser af stempel-inspiration og tips til hvordan man farvelægger sine stempler. Der er også skitsekonkurrencer til hvert nummer samt at man kan sende sine kort ind til inspiration til bladets læsere. Man kan abonnere på bladet som udkommer 6 gange om året og koster omkring 600 kr pr år. Kan også købes enkeltvis i et par af scrapbutikkerne. Jeg er rigtig glad for bladet og finder altid masser af inspiration og nye ideer i bladet. De kar desuden en blog hvor man kan deltage i udfordringer og finde inspiration på:

Magnolia Ink (Svensk): http://magnoliaink.nu

Magnolia er et svensk kort og stempelmagasin og som navnet siger er det magnolia stemplerne der bliver vist i bladet. Der er vejledninger til hvordan man farvelægger disse motiver. Man kan sagtens blive inspireret selv om man ikke har disse stempler da man jo kan bruge kortene som inspiration. Der er en hel del Step by Step til forskellige foldekort og æsker i bladene. Jeg synes det er et rigtig inspirerende blad som jeg køber af og til. Man kan abonnere på bladet som udkommer 5 gange om året og koster omkring 600 kr om året. Bladene kan købes enkeltvis i nogle kiosker og hos et par af scrapbutikker.

Der findes helt sikkert mange mange flere. Der er rigtig mange flere specialiserede magasiner især inden for stempling og kort. Har du en ide til, hvad vi mangler på listen her, så smid en kommentar her.

Vi kan ikke linke til alle de steder, hvor du kan købe magasinerne, men rigtig mange af de danske scrapbutikker har et eller flere magasiner. Ellers tag en tur forbi en god kiosk, som du ved har mange blade. Og spørg gerne, om de vil tage et magasin hjem.

Denne artikel har været lang tid undervejs. Jeg har tidligere berørt emnet, og scrappet nogle af de svære layouts. Layouts af afdøde familiemedlemmer, sig selv – ærligt eller andre tunge emner. Vi siger ofte til hinanden at scrapbooking er bedre end terapi, men med det mener vi at vi har en meningsfuld hobby, hvor vi kan forsvinde i. Jeg har taget det til mig og scrapper også for at finde mig selv, og se mig selv i øjnene, derfor scrapper jeg ofte om mig selv, for at lære mig selv bedre at kende.

Det er naturligvis ikke alle der har det formål med scrapbooking, jeg scrapper også for at bevare minder. Det layout som jeg har lavet til denne artikel er af min Oldemor. Det gav rigtig god anledning til at finde ud af noget mere om hende. Hvem hun var som person. Heldigvis er der stadig levende familiemedlemmer, der kan huske hende. Jeg har fanget stemningen og lavet et layout, der kan minde mig om den blomst som min Oldemor var.

Jeg har brugt en doily/kageserviet og en hæklet blomst, som symbol på en svunden tid.

Jeg har også brugt fjer som symboler på dette layout, de minder mig om noget let, noget himmelsk, Layoutet er simplet og med farverne, det grå og den lyserøde bevarer jeg et fokus på billedet.

Tidligere har jeg scrappet dette layout i en mere vintagestil om mine andre Oldeforældre, det mener jeg godt kunne tåle et gensyn.

Det er i dag min afdøde fars fødselsdag. Der gik rigtig lang tid inden jeg kunne scrappe om ham, men da jeg endelig fik taget hul på det, fordi jeg ville, så er det bare rigtig terapeutisk for mig. Min far døde pludseligt og alt for ung. Det var kort tid herefter at jeg fandt scrapbooking som hobby, jeg tror på at jeg havde brug for det, på netop det tidspunkt.

***

Jeg deler desværre skæbne med Jeanne, der også mistede sin far for tidligt. En far er bare noget helt specielt for os piger. Jeanne har scrappet til artiklen her, og skriver selv.

Jeg begyndte at scrappe i sommeren 2010. Jeg scrappede for hygge og sjov, og KUN for mine børns skyld, – dermed også KUN billeder af mine poder. I december 2011 mistede jeg min far, efter et intenst tre ugers sygdomsforløb. Sorgen var ubeskrivelig og jeg kunne ikke se min vej ud af den… Lindringen kommer med tiden, og det gjorde den selv sagt også i dette tilfælde, men bearbejdelsen begyndte først for alvor, da jeg begyndte at scrappe min sorg.

En helt særlig, kær veninde, udfordrede mig til at scrappe et billede af min far. Det blev til starten på dette layout. Jeg lagde en masse kærlighed, tanker og omsorg i projektet. I mens jeg omhyggeligt valgte redskaber, billede, farver og tilbehør, tænkte jeg på ; – Da billedet blev taget, de ting vi har lavet sammen, ting han har sagt til mig, og på de sidste uger vi fik sammen. Tårerne sneg sig på, men samtidig blev jeg også ramt af en ro, og en stolthed over at være i stand til at scrappe noget, så vigtigt for mig. Layoutet blev ikke færdigt, men det satte gang i en masse,  og gav idéer til andre layouts, art journaling sider og smash sider. Jeg ved i dag, at de hver især, har hjulpet mig igennem forskellige stadier af sorg, og de var aldrig blevet til noget, hvis det ikke havde været for dette første.

Når jeg scrapper om min fars liv, død – ja, selv mig, fra perioden med sygdom, så forsøger jeg at huske stemningerne (gode og dårlige) og HVER gang, går jeg opløftet fra mit scrapbord! Det er som om, at jeg får sat mine følelser i kategorier, og måske analyserer jeg dem også undervejs. Alle de gode og dårlige minder får nyt liv, og jeg får lov til at beholde lidt af min far.I forbindelse med denne artikel, fandt jeg layoutet frem igen, og gjorde det færdigt. Det var meget nemmere at gribe layoutet an denne gang, men samtidig gik jeg også til opgaven med æresfrygt af en art. Dette layout er det vigtigste jeg nogensinde har scrappet, og også meget anderledes end noget andet jeg har lavet.  

***

Jeg synes også i skal se Jeannes layout, der er lavet efter at denne artikel er skrevet.
Se mere på Jeannes Blog.

***

En anden af livets store, men kedelige, begivenheder er når vi skal til begravelse, eller vil give vores kondolence til en, der har mistet.

Kirsten har lavet et smukt og enkelt kort, der passer meget flot til en begravelse. Det er tone-i-tone og det giver en fornemmelse af noget let og luftigt. At der er håb midt i sorgen.

Jeg håber at denne tæt-på-artikel kan inspirere. Lad os høre om dine erfaringer med at scrappe svære emner.