
For mig, så er indpakningen den halve del af gaven. Og når det bliver jul, kan jeg rigtig få styret min lyst til at pakke de gaver ind vi skal give væk på den måde jeg har lyst til. Indtil gaverne gives væk, kan de pynte herhjemme.
I denne artikel vil jeg vise 4 forskellige gave indpakninger. Den klassiske, den enkle, den alternative, og den moderne. Hvor simpelt og hurtigt det kan gøres, så alle kan være med.

Her er den klassiske indpakning, rød og hvid:


Jeg har pakket gaven ind i mønsterpapir. Som bånd har jeg brugt noget rød crepe fra en rulle. Oven på en blonde og dernæst paillet bånd.

Under båndet, på toppen af pakken, ligger der en gammel hæklet blondeserviet, som jeg har fundet i genbrug.

Øverst har jeg sat et tag fast med en lille klemme. Taggen har fået punchet en stjerne ud. Til slut har jeg pyntet med en stjerne i papir.

Den enkle gave, er næsten helt i hvidt, men med et lille strejf af guld.

Jeg har pakket gaven ind i printerpapir. På toppen er kommet en papir doily, hvor der er sat et hvidt bånd omkring pakken.

Øverst, er der endnu en papir doily. Dernæst en doily som er lavet med en die, hvor jeg har brugt en bogside. Ovenpå den, har jeg sat en “Glübers”, hvor jeg har drysset guld glimmer ovenpå.

Enkelt, men meget effektfuldt.
Her er den alternative:

Alternative, fordi jeg har valgt lilla. Mange ser ikke lilla som en julefarve, men jeg synes den er et flot tvist.

Jeg har valgt noget almindeligt gavepapir i lilla, og ovenpå en kæmpe papir doily.

Som bånd, har jeg valgt Bakers Twine i lilla, samt paillet bånd.

På toppen har jeg sat en kæmpe filt blomst jeg har lavet (som en lille ekstra gave), og et tag med en klemme på.
Og så til sidst, den moderne:

Moderne, da den er lidt sjov og fjollet, men har trend ting. Jeg har pakket ind i retro tapet. Rundt om, er der et gult bånd og pink nylon snor.

Som pynt, har jeg sat en legetøjs elefant i plastik. Man kunne sagtens have pyntet den med glimmer, eller malet den i en flot farve.

Jeg håber I er blevet inspireret til at gøre mere ud af gaveindpakningen. Og hvis tiden kniber, så ikke andet end at gøre det på et par stykker af gaverne.


Veldig inspirerende! Jeg har tenkt å pakke inn årets julegaver i kraftpapir, og pynte med tapebiter, figurer i Hamaperler og tags… Likte veldig godt det med elefanten – det kan godt være jeg adopterer den idé