Skrevet af: Lina Witzner
Desværre har vi mistet billederne til artiklen her.
Lær og læs om Copics her:
http://scrapfactoryblog.blogspot.com/2010/10/de-frste-copics.html
http://scrapfactoryblog.blogspot.com/2010/11/flere-copics.html
http://scrapfactoryblog.blogspot.com/2011/02/endnu-flere-copics.html
Copics er alkoholbaserede tuscher, der er super til at farvelægge med. Faktisk bliver de brugt professionelt i reklameverdenen og til at farvelægge Manga tegneserier, men som alt andet godt har de nu fundet vej over i scrapbooking og kort verdenen!
I denne tutorial skal du lære de mest basale måder at farvelægge et stempel på.
Materiale liste
Copic Ciao eller Sketch
Stempelmotiv
Stempelpude med pigment ink, fx Tsukineko Brilliance
Papir

Generelt om materialer, når man farvelægger med Copics
Stempelpuder:
Solvent inks som Staz-on dur ikke, da copics (som er alkohol baserede) opløser den og får den til at se ujævn ud. Jeg bruger versamark eller Tsukineko Brilliance. Andre bruger Adirondack Inks fra Ranger.
Papir:
Finten ved at vælge papir til Copics er at vælge noget papir, der ikke er alt for tykt (suger for meget), ikke er for tyndt (går i stykker, når der kommer farve på) eller er glat eller noget (med mindre man vil opnå en særlig effekt). Når det er sagt, så er der frit slag, prøv dig frem. Jeg bruger noget helt alm. karton som jeg købte engang i Netto!
Farver:
Man kan lave utrolig flotte skygger med Copics. Når du vælger farver, fx blå, så husk at vælge to nuancer, der ligger tæt opad hinanden, så du kan bruge den lyse som basisfarve og den mørke som skygge. De garvede vælger tre, hvor den lyseste er til high lights.
Jeg laver altid et lille farvekort på et stykke rest papir for at se om farverne spiller sammen. Efterhånden får man sine favorit sammensætninger – skriv dem ned!

Så er du klar til at gå igang.
Stempl dit motiv og lad det tørre. Læg et rent stykke alm. papir under og så er du klar!
Start med at male med din lyse basis farve over hele trøjen.

Tilføj nu din mørkere farve lige der hvor du mener skyggen vil falde naturligt.

Som du kan se har jeg tegnet med en farve mørkere end den blå, der hvor jeg vil have skygger. Nogle stopper her, men finten med Copics er at farverne kan mikses flot sammen ved den såkaldte blending teknik.

Her har jeg brugt min blending teknik: jeg har malet over den mørke farve med den lyseste blå (og lysebrune på bukserne) for at op nå en blidere overgang. Faktisk har jeg malet over hele trøjen med den lyseblå for at få en mere intens farve.
Man kan stadig se at farven er lysere nogle steder og når farven tørrer op bliver det yderligere tydeligere – men overgangen vil være diskret men effektfuld. Mal med den lyse ind i den mørke for at blende dem. Det hjælper ikke at prøve at hive den mørke ind i den lyse!

En anden måde at gøre det på er at tage sin mørke farve og male lidt på fx et cd cover. Så tager man den lyse farve og med spidsen samler man den mørke farve op og maler skyggerne. Det vil ikke ødelægge den lyse farve for den mørke farve ryger hurtigt af. Gentag indtil du har opnået din effekt.
Du kan aldrig bruge for meget farve! Når papiret er mættet af farve og du kan se det på bagsiden, så har du gjort arbejdet godt og farven til se dejlig tæt og ensfarvet ud. Du kan blive ved med at gå tilbage og putte farve og skygger på indtil du er tilfreds – så længe farven er VÅD! Hvis farven tørrer, så vil du få streger når du igen prøver at lægge farve på.

Her kan du se mit billede bagpå. Nogle vil endda sige at den godt kunne trænge til lidt mere farve!
Fortsæt med bukser, hue og tørklæde.



Vanterne efterlader jeg med den kraftige skygge uden blending, da jeg synes det passer godt til strukturen i ”stoffet”.

Ansigtet med kraftig skygge.

Ansigt efter blending teknikken, hvor jeg er gået over hele ansigtet med den lyse farve efter at have lagt mørk skygge på. Jeg har også duppet lidt rødt på kinderne.

Det har jeg gjort med min colorless blender (nr 0), hvor jeg har samlet lidt rødt op i spidsen og duppet forsigtigt på.

Huen maler jeg med en grå farve og så bruger jeg blenderentil at lave kanten af huen mere uld agtig, fordi blenderen kan lysne farve og fade til hvid.

Som du måske har lagt mærke til, så er jeg ikke så god til at holde mig indenfor stregerne..Du kan rette småfejl som dette ved at hive farven ind med den colorless blender (0). Det kan kræve et par forsøg hvor farven tørrer imens. Eller du kan, som jeg har gjort, gå rundt om kanten med fx en grå tusch til slut.

Sådan endte min glade mand i vintertøj!
Og her er et par yderligere eksemplar med den efterhånden nok så kendte bamse, hvor man kan se forskellen på at male med mørke eller lyse brune farver – men stadig med en god skyggeeffekt.

Jeg håber du fik et indblik i de basale farvelægningsteknikker med Copics. Øvelse gør mester, det bliver lettere og lettere!
Vi vil meget gerne se dine Copics kort og layouts i galleriet – god fornøjelse!

Hej, jeg fald lige over din side her med farvelægning. Kan du fortælle mig hvor man kan købe Copics, evt online?
Det kan du bla. her: http://www.scrapfactory.dk/shop/search-1.html?keyword=copic se nederst på siden