Skrevet af: Heidi Elkjær
At bruge en skitse som udgangspunkt for et layout er en rigtig god kickstarter. Jeg har bedt vores kreative team designe et kort eller layout efter denne skitse som jeg har designet.

Bruger du en skitse, så er du næsten altid sikker på at få en sammenhæng i dit design. Der er ofte taget højde for at der er et flow igennem layoutet, at den gyldne trekant bliver brugt, der er plads til journaling og en titel. Det har jeg også gjort med skitsen her.
Der er mange skitser rundt om på nettet, du kan jo starte i Scrapsisters eget galleri. Eller tage et kig på disse links.
Det skønne ved at bruge en skitse, medmindre det er til en udfordring, er at der ikke er nogen regler. Du kan vende og dreje den, spejlvende den eller blot bruge den som inspiration til at komme i gang, og ofte tager kreativiteten over. Er du gået helt i stå, så lad dig guide af skitsen.
Lad dig inspirere af vores fantastiske team.


Eva har designet et utroligt smagfuldt kort, kan du kende skitsen?

Gitte har kastet sig ud i en digi udgave. Når der designes digitalt er der ofte tale om en template. Her har Gitte virkelig fanget sin mand og Tivolistemningen.
Vores nyeste teammedlem, Lisette, har brugt skitsen meget meget smukt og har her sat 4 billeder på, som der også er lagt op til i skitsen. Og det er en skøn fortolkning og skitsen er fulgt flot.

Igen et meget flot eksempel, i en digiversion fra Helle. Sikke nogle farver, det er meget smagfuldt.
Kirsten har fanget det lyserøde og har brugt nogle større elementer for at finde sin rytme i skitsen. Og se, hvordan hun har omdannet et af skitsens elementer til et billede, herligt.
Jeg er helt vild med Anettes design, det er en fantastisk kreativt og meget smukt tolkning.
Ofte starter jeg selv med en form for skitse, og gør den til min egen, og det har Det Kreative team om nogen formået også at gøre.
Det jeg finder mest fascinerende er at du starter med en “stregtegning” og ender med et kunstværk – det er kreativitet for mig.
Har du mod på denne skitse? Så lad os endelig vide at du har brugt den.
Rigtig god fornøjelse.

en god måde at komme igang på
jeg har brugt skitsen og den blev god , som begynder er det dyrt at starte og man vil jo så gerne det hele
. jeg tager gladeligt imod flere skitser, eller sider jeg kan finde dem på . så jeg kan komme rigtigt igang
venlig hilsen susan