Indkøb af materialer

Skrevet af: Heidi Elkjær

Vi varmer op med denne guide til, hvilke værktøjer du skal bruge for at komme i gang. Der er rigtig mange lækre værktøjer og materialer på markedet. Som nybegynder i scrapbooking kan det være svært at overskue.

Værktøjer:

Kniv/skalpel

Saks

Lineal

Evt. en skæremaskine. Invester ikke i en dyr en fra starten, i supermarkeder kan du finde nogle til under 100,- kr. På den anden side, så kan du få en rigtig god og let skæremaskine for under 200,- kr. i diverse scrapbutikker!

Skæreunderlag. Fås i flere størrelser. Et stort underlag er bedst. Sørg for at dit underlag er mindst 30 x 30 cm. Da det er standard størrelsen på scrapbooking papir.

Køb dig ikke fattig i værktøjer. Med tiden vil du måske have flere/bedre værktøj, men se om scrapbooking er noget for dig først.

Du har måske tidligere haft andre hobbies, så kan det være du allerede har en punch, skæremaskine mm.

Du kan får hjælp i de fleste scrapbutikker til at sammensætte en god startpakke, både med materialer og værktøj. Fortæl dem om dit behov og prisniveau.

Materialer:

Billeder

Mønsterpapir

Karton

Penne. Forskellige skrive redskaber til overskrifter og tekster.

Lidt pynt: Blomster, brads, bånd, knapper m.v.

Limprodukter. Alm. dobbeltklæbende tape fungerer rigtig fint. Derudover kan der købes flydende lime, der er gode til mindre ting.

Køb evt. ind til et enkelt projekt. og start ikke med de mest dyrebare billeder. Scrap evt. en dag ved stranden og køb papir/karton/pynt efter farverne i billedet og den stemning du gerne vil have frem. På sådan en side kan du også have strandfund på, sten, skaller og lign.

Gå på jagt i dit hjem, du har helt sikkert noget, der kan bruges.

Jeg gik på jagt i syæsken og fandt nogle knapper og noget bånd. Jeg fandt nogle dåbskort, en klipsemaskine, dymo maker, billetter, en kageserviet, tråd og kraftig nål. Alt sammen noget jeg kan bruge til min scrapbooking. Du har måske tidligere haft en hobby, hvor du måske har nogle punches eller pensler og maling.

Fald ikke i svime og køb dig fattig første gang du er i en hobby- eller scrapforretning. For det du kan lide i dag er ikke det du har lyst til at scrappe med om få måneder.

Syre er et emne, der optager mange scrappere. Det er i sær vigtigt at dine materialet er syrefrie, hvis du vil beholde dine minder og billeder i mange år, eller hvis de skal gå i arv til dine børn. Alle dine materialer, lim. m.v. bør som udgangspunkt at være syrefrie, det er oftest oplyst på emballagen. Ellers spørg i butikken.

Spørg gerne på vores forum om alt indenfor scrapbooking – der er altid hurtig svar.

En tanke om "Indkøb af materialer"

  1. Marian Nørnberg

    Hejsa. Jeg kigger meget på jeres sider da jeg er begyndt at lave scrapkort :) Ved i eventuelt hvor jeg kan købe små hvide urskiver til scrapkortene. Venlig hilsen Marian.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>