I uge 7 var jeg hyret som underviser for en flok børn på to biblioteker i Silkeborg Kommune – og det var en fantastisk oplevelse.
Mine medunderviser Line og jeg mødte op, forberedt på et stort ryk-ind, og knap havde vi pakket ud før de første børn var nysgerrige og satte sig ned. Jeg forklarede kort, hvad scrapbooking er og så kunne de bare gå i gang. Vi havde planlagt et 20×20 cm. album og på 3 timer fik 15 børn kreeret nogle smukke albums, der var klar til billeder. Der var et lige antale drenge- og pigebørn, og det var herligt. Drengene var mest til legopapirer, metalbrads, dødningehoveder og grungestempler, mens pigerne var til pink og lyserød, sløjfer og bånd.
Børnene sprang over de farverige papirer og var super kreative og fandt på mange små og sjove løsninger.
På andet kursus var der også voksne deltagere, de var mere tilbageholdende end børnene, de ville gerne gøre det rigtigt. Men der er jo ingen regler i scrapbooking, så jeg håber at mit forsøg med bare at “springe” ud i det lykkes. Der er nogle få “regler” der gør det rart for øjet at se på et design, men hvis scrapperen selv er glad og tilfreds, så skal jeg ikke komme med mine teorier
Det der imponerede mig mest var børnenes farvesammensætninger, det var så levende, kreativt og til at blive glad af at kigge på. Se selv her, en pige kom, med en trist baggrund, og formåede alligevel at få sat farver sammen, der bekræftede hende i at livet er godt og der er masser af lyse stunder.
Jeg kan kun opfordre nye og nysgerrige scrappere til at møde op til lignende arrangementer, eller komme til de mange crops og conventions der er rundt omkring i landet.
Jeg beklager den lidt forringede billedekvalitet, de er skudt med et mobilkamera.
Mangler du en underviser i Scrapbooking i din butik, mødregruppe eller er i en flok, der gerne vil lære at scrappe, så send en mail til heidi@scrapsisters.dk






Hvor ser det bare hyggeligt ud, og børnene ser ud til at være total opslugt, DEJLIGT ! ! ! ! !
De ser helt opslugte ud og sikke fine resultater de viser.
Det har garanteret været rigtig interessant
det ser rigtig hyggeligt ud, jeg har flere gange tænkt på hvordan dit projekt var gået