Af: Stinne Schiermacher

For ca. 2 år siden, da Rikke og jeg var blevet designer hos Unikscrap, snakkede vi om at det kunne være hyggeligt at prøve at have Benedikte med på Messe hvor vi kunne hygge sammen og ikke arbejde, Vi har flere gange forslået hende at vi skulle finde et sted, og denne gang kom hun os i forkøbet.

Desværre havde de andre designere planer for den weekend, men Benedikte og jeg drog af sted mod Norge. Turen startede i Nim i Butikken. Hvor vi ”provianterede”, Vi havde bestemt at vi skulle lave Julekort om bord på Færgen.

Nyt papir fra ladybug, Maja design og Karen Foster blev pakket sammen med stempler og tilbehør. Lige klar til at tage med om bord på færgen, hvor der skulle slås 3 timer ihjel.

Vi fik sagt farvel og af sted mod Hirtshals det gik. I bilen lød latter og diverse scrap udtryk, ideer, kurser og jeg er sikker på i alle som kender scrap og kort ville have nydt det. Til gengæld ved jeg også at hvis der havde været en mand med havde han rystet på hovedet. Nu var det første gang vi skulle prøve at være sammen på den måde, og jeg tror vi begge var spændt på om vi nu kunne holde hinanden ud så ”længe” det skulle vise sig at vi har den samme platte humor, at vi sætter pris på de samme ting –og at vi overvandt vores blufærdigheder. Mere om det senere.

Vi nåde Hirtshals og Colorline i god tid og begyndte at stille alt det vi skulle have med på færgen klar på bagsædet. I vores billet var stor lækker buffet med ALT, der var ikke det der ikke var, fisk, kød, pålæg, salat, brød, is og kage. Vi var blevet bænket ved et stort lækkert bord helt ude i stævnen og kunne følge med hele vejen til Norge på det blikstille vand. Vi fyldte maverne og derefter var det tid til at scrappe alt blevet fundet frem. Promarkers, papir, lim, alt – blot for at finde ud af at vi havde glemt stempelsværten. Øv, så kunne vi ligesågodt gå ned og sætte ild i Visa kortet i taxfree shoppen.

Vel ankommet til Larvik, var det i fuld fart mod Oslo. Vi stoppede en enkelt gang og strakte ben og nød udsigten til de flotte bjerge.

Da vi nåede til Oslo havde vi et større skænderi med vores veninde i forruden [GPS].  I Oslo var der mange steder med vejarbejde, og selvfølgelig også hvor vi skulle dreje fra, Så vi fik set lidt af området omkring hotellet. Vi tjekkede ind og fik et dobbelt værelse med udsigt over byen. Vi var trætte – dødtrætte, men vi havde lavet en aftale med Malene, Benediktes søster, som ejer  Unikhobby.no at vi skulle ses, når de efter at have sat messestanden op.

Efter en time på langs med danske nyheder i tv, kørte vi ind mod Oslo centrum for at finde et Pizzeria. Endnu engang blev vi uvenner med hende “den tredje passager” hun ville have os et sted hen hvor der absolut ikke var et pizzaria at se. Til sidst opgav vi og kørte ind på en tankstation og fik et par sandwiches med til hotellet.

Ved ellevetiden kom Malene og vi snakkede om messen og aftalte at vi kørte sammen med dem lørdag, for så havde vi mulighed for at komme ind i messehallen  inden folk kom. Og finder et godt bord mv.

Lørdag morgen nød vi den store morgenbuffet, og kiggede efter de andre som skulle med på messen, der var ikke mange.

Vel ankommet til lillestøm, blev vi lukket ind af bagvejen sammen med Malene og Dan, hendes mand, og kunne gå og kigge lidt på nye papirer og stempler og andet godt. Vi meldte os til og lagde vores to bidrag til Projekt Æske frem og fandt en god plads. Vi undrede os lidt; Der var ikke  så mange borde, som når vi samles i Danmark, men vi tænkte at det nok var småt, men godt.  På bordet lå der til hver scrapper, nogle fede metal spænder ca. en 10 stykker til hver og et stempel.

Vi gik så ud og kiggede forretninger og kiggede og handlede lidt. Der var ikke så mange nyheder. Der var nogle forretninger, som havde norske ”brands” som vi ikke ser i Danmark. Og det var nok der vi kiggede mest. Hos Kári som har North star stamps, og som var den søde hostess, på denne messe. Hun laver selv sine stempler derhjemme og havde en masse lækkerier med. Hun laver også danske stempler.

Vi var også forbi Designeren på 3ndy papir som havde sin nye juleserie med. Lækre papirer i den lidt slidte stil som er meget populær- også herhjemme.

Da vi havde rendt lidt rundt og kigget, satte vi os over og kiggede på alle de konkurrencer der var. Og alt i mens vi sad der, blev vinderen og nummer to udråbt i æske konkurrencen. En norsk pige havde lavet de flotteste Converse støvler i karton og hun vandt 1. pladsen. Og Lige i rumpen af hende kom Benedikte med sin flotte Bog-æske.  Det var så flot, at hun fik prisen, første gang hun deltog i noget.

Vi begyndte på konkurrencerne og mens vi sad der sendte Malene en sms om vi havde lyst til at være de første til at være på make and tak hos hende. Det forgik på den måde at vi sad tre piger over for hende, og kunne vælge mellem 3 forskellige ting, et lille falset kort, en serviet ring eller noget med krympeplast. Vi valgte det lille kort. Alt var gjort klart, stanset ud og vi startede med at farvelægge et motiv med promarkers. Dette var en helt anderledes måde end jeg plejer, så der fik jeg hvert fald lært noget. Bagefter satte vi kortet sammen og pyntede det med nåle, der var trukket perler på og Swarovski krystaller. WAAAU,  jeg nænner bare ikke at give mit væk. Alt i alt tog make and taken en 1½ time. Så det var ikke mange der nåede igennem der. Men dem som gjorde fik meget ud af det. Det var frokosttid og vi var sultne og maden i hallen var ikke lige noget for os, det var en lidt sjov kombination – pandekager med pølser, men vi havde spottet en McDonalds på vej til messen og der måtte vi ud, her mødte vi andre scrappere også.

Tilbage til messen også i gang med at scrappe igen.

Ved 18 tiden blev et net trukket gennem hallen og alle forhandlerne gik hjem og så blev der mere liv nede i det område hvor vi scrappere sad.

Der var lavet et lækkert gavebord med tasker, dimser, rammer ja alt hvad et scrappehjerte kunne begærer. Og folk knoklede løs for at få lavet bidrag til de forskellige konkurrencer.

Senere på aftenen blev der serveret en lækker thai salat som Kári selv havde lavet og en masse pizzaer, alle trak ned i modsat ende af hallens område og hyggede og spiste. Vi fik lyttet lidt norsk og snakket lidt scrap. For mit vedkommende går det norske lidt for hurtigt, men jeg har også et problem med hørelsen, så det gjorde det ikke bedre. De Norske piger var søde og da vi efter maden skulle  spille banko, måtte vi bede dem om ikke at være for hurtig!

Vi vandt ikke i banko. Men senere på aftenen vandt Benedikte en fed ramme, jeg vandt en taske hvor jeg nu har alle mine promarkers i.

Da klokken rundede 23 var vi ødelagte af træthed og valgte at trække os tilbage. Vi pakkede alt, for dagen efter ville vi kun shoppe og snuse rundt og få gode ideer.

Behøver jeg at sige at VI SOV TUNGT!

Dagen efter fik vi ordnet alt og pakket spist og så var det af sted mod messen igen. Vi fik hilst på alle pigerne fra dagen før og fik  spurgt, pillet, skrevet op og fik inspiration som sikkert rammer jer alle når i her i efteråret kommer på messerne, Convention og  Scrap a Mania.

Vi kørte ved frokost tid – og det var godt – for os to kloge hoveder mente at vi ikke behøvede hende den SURE moster i forruden. DET fortrød vi. For efter 1½ times kørsel vidste vi at vi var på helt forkert kurs. På trods af vi havde været på en tankstation og spørge.

Der måtte ringes til ”Den store Vejgud” Benediktes far, og få af vide hvordan og hvorledes. Og så var det ellers Sømmet i bund.

Vi nåede kun den sidste færge fordi den var et kvarter forsinket. Ombord fik vi endnu engang slæbt alt med – Og denne gang havde vi glemt Acrylklodsen, men nød lærer nøgen kvinde, så vi fandt noget at sætte vores nye stempler på og fandt tusser frem og fik begge lavet et kort. Og så blev der shoppet.  Jeg var hjemme igen i Roskilde kl. 3 om natten.

At være på Stempel og scrap messe i Norge, var en kæmpe oplevelse. Alle var søde og tog godt imod os. Tendenserne i Norge er nok mere hen af vintage, end contemporary, men vi så ikke mange layouts,  for der var ikke mange der deltog i  konkurrencerne, der var linet op.  Det var kun få steder der var hængt noget op til inspiration. Og der lignede det , det vi laver herhjemme.

Vi kunne nok godt finde på at gøre det igen, men næste år snakker vi om at prøve et andet sted. Dels for at se noget nyt og dels for at få nye oplevelser ud af det.

Redaktionen takker Stinne mange gange for sin reportage fra Norge, og for at tilbyde artiklen til udgivelse her på magasinet.